Projekt
En bevaringsværdig staldbygning fra 1928 renoveres og ombygges for at opfylde bygherres drøm om en gildesal med plads til liv og fest - både ude og inde.
En stor terrasse bliver det samlende element for udeområdet, og inkluderer blandt andet en overdækket bar og et vildmarksbad. Uderummet er designet med fleksibilitet og byder på mange nicher, så stedet kan rumme forskelligartede arrangementer, store som små.
Staldbygningen åbnes op mod terrassen med store foldedøre, der skaber en glidende overgang mellem ude og inde.
Gildesalen til landejendommen får et rustikt udtryk med fritlagte spær og rå vægge. og et nyt rytterlys tilfører et behageligt lys og udsyn til himlen. Derudover tilføjes en repos, hvor man kan trække sig tilbage til en mere intim atmosfære med bløde møbler under loftet.
I hele ombygningen er der et stort fokus på genanvendelse af materialer; for eksempel er de gamle vinduer genanvendt i barområdet, hvilket ikke blot er bæredygtigt, men også tilføjer stedet charme og historie.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Kim Pretzmann Olesen