Projekt
Strandgården er en trelænget gård i naturskønne omgivelser tæt på strand og skov, der oprindeligt er opført i år 1900. Bygningernes T form indrammer den gamle gårdsplads på den ene side, og haven på den anden. De to længer er de gamle stalde, og den tredje længe indeholder to nye boliger.
Boligerne er er gennemlyste, og de nye vinduespartier er ført ned til gulvet, så man føler sig tæt på naturen både i gården og haven. I stueetagen findes boligernes store leverum, og på 1. sal ligger værelserne. Det nye ståltag samler hele den trelængede gård, og har ved boligerne fået fire tagkviste, der giver god rumhøjde til værelserne i tagetagen.
Strandgården er et smukt eksempel på, hvordan gamle bygninger på landet kan revitaliseres og omdannes til moderne boliger, med respekt for den oprindelige arkitektur. Bygningerne bærer tydeligt præg af forskellige tidsaldre med sine om- og tilbygninger, og de nye boligers moderne arkitektur bidrager således med et nyt kapitel til husets historie.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thue Krog Andersen