Guide

Indret badeværelset med omtanke for rummet

Badets indretning har stor betydning for oplevelsen af og funktionaliteten i rummet. Den bedste indretningsløsning afhænger af flere ting bl.a. rummets form og størrelse, lysindfaldet, placeringen af de faste installationer mm.

Store badeværelser - mange muligheder

Har du masser af kvadratmeter til rådighed er det nemmere og også flottere at lege med scenografien i rummet. Placer fx et fritstående, skulpturelt badekar midt i rummet som blikfang. Du kan også gøre dit badeværelse til et rum, hvor det er decideret hyggeligt at opholde sig ved at lave en hyggekrog, lægge et tæppe ud, stille en stor, dekorativ plante og måske installere to brusere, så både du og din partner kan gå i bad på samme tid.

Få men funktionelle kvadratmeter

Det er dog de færreste af os forundt at kunne ødsle med pladsen på badeværelset. Især i ældre boliger og lejligheder er pladsen ofte sparsom. Har du et lille badeværelse, er det ekstra vigtigt, at du får gennemtænkt indretningen grundigt, så rummet kommer til at fungere godt og funktionelt i hverdagen. 

Gode råd til det fede badeværelse

  • Brug pladsen i højden, Når gulvpladsen er begrænset, så brug pladsen i højden. Over toilettet gemmer der sig ofte god plads til en hylde, ligesom pladsen over håndvasken også skal i brug. Vælg væghængte elementer Rummet virker større, når du kan se hele gulvfladen. Gå derfor efter et toilet og en vask, der kan hænge på væggen. Væghængt sanitet har desuden den fordel, at det gør gulvet nemmere at rengøre.
  • Vælg møbler med to funktioner, Et skab, der også er et spejl, vil få det maksimale ud af pladsen over vasken, ligesom en vask bygget ind i et skab vil bruge pladsen under vasken godt.
  • Kom helt ud i hjørnerne, end dit toilet på skrå i et hjørne, vælg en trekantet vask, der passer ind eller sæt hylder op i rummets yderste kroge. Ved at vende elementerne, kan der pludselig opstå ny plads og andre ganglinjer. Samtidig bliver hver en centimeter brugt.
  • Vælg belysning med omhu, Velbelyste rum virker større. Tænk samtidig over et godt arbejdslys ved spejlet, gerne lamper, der giver sidelys, så du undgår mørke skygger under øjnene. Har du et vindue i rummet, så husk at give dagslyset de bedste betingelser for at komme ind i rummet. Lad ikke en massiv væg til brusenichen skygge for lysindfaldet. Vælg i stedet en klar glasvæg til afskærmning brusenichen.
  • Udnyt spejles optiske bedrag, Spejle er verdens ældste trick til at få et rum til at virke større og lysere. Og det virker hver gang. Brug gerne spejlene som et dekorativt element i din indretning. 

Derfor skal du samle installationerne på én væg

Ved at samle alle installationer på én væg skal rørene ikke spredes ud i alle hjørner, og det gør arbejdet langt nemmere for håndværkerne og derfor også badeværelset langt billigere.
Samlingen kræver dog, at du har en så lang væg, at alle funktioner kan ligge langs den. En tommelfingerregel lyder, at 2,7 meter er nok. Men det kommer selvfølgelig an på dine ønsker og behov.