Moderniseret murermestervilla fra 70'erne

Det er ikke altid, der opstår sød musik, når en ældre murermester møder en yngre model – i hvert fald ikke når det kommer til arkitektur. Familien i denne villa på Amager savnede et ekstra værelse, bedre isolering og en mere helstøbt løsning til deres gedigne og smukke murermestervilla, der havde fået en tilbygning knappet på i slutningen af 1970'erne. Her var der ikke blevet taget særlige hensyn til husets originale arkitektur fra 1926, og tilbygningens loftsrum stod mørkt og uudnyttet hen. Spild af kvadratmeter og synd for et ellers attraktivt hus i en af Amagers charmerende gamle kvarterer.

Da arkitekt Morten Dalsgaard, der er medlem af Danske BoligArkitekter blev inviteret om bord på projektet, kunne han sagtens se problematikken;

– Den oprindelige villa fra 1926 og tilbygningen fra 1978 prøvede at ligne hinanden, og så alligevel ikke. Udfordringen lå i visuelt at få adskilt de to bygninger ved dels at skærpe udtrykket på tilbygningen – dels at få detaljerne på det originale hus ført tilbage til deres arkitektoniske udgangspunkt, forklarer Morten Dalsgaard.

Murermestervillaen har sin egen helt særlige sjæl, som det jo er kunsten at holde fast i, når man bygger om og til.

Det originale hus og tilbygningen fremhæver nu hinandens unikke kvaliteter i stedet for at prøve at ligne hinanden. Hvor murermestervillaen er blevet ført tilbage til sit originale udtryk med rødt tegltag og småsprossede vinduer, har tilbygningen fået en moderne overhaling med muret facade, nye vinduer, skiffertag og en skarpt skåret glaskvist, der skaber forbindelse mellem førstesalene af de to husdele.

FAKTA OM TIL- OG OMBYGNINGEN

Arkitekt: Morten Dalsgaard, m4 arkitekter

Familien fik: En opdatering af deres tilbygning fra 1978 med mørkpudset facade, nyt skiffertag, nye vinduer og en glaskvist samt et ekstra værelse i tilbygningens loftsetage. Herudover fik de energirenoveret taget på de oprindelige hus fra 1926 samt et nyt badeværelse med kvist. Dermed er huset vokset fra 140 til 167 kvm.

Proces: Arkitekten har været involveret i hele processen fra idémøde, skitser, økonomisk overslag, myndighedsprojekt og byggetegninger til engagement af entreprenør og tilsyn undervejs i byggeriet.

Energioptimering: Det kan være svært at beregne energigevinsten ved nye vinduer og isolering af tag på murermestervillaen, da tilbagebetalingstiden ofte er meget lang. Til gengæld er der en øjeblikke gevinst i komfort i form af mindre træk og kulde og et mærkbart bedre indeklima.

Byggepris: ca. 1,7 mio. kr. inkl. arkitekthonorar på ca. 150.000 kr.

Murermestervillaen er en af de mest attraktive hustyper for børnefamilier, der rykker ud til forstæderne omkring de større byer. Husene er bygget i en gedigen kvalitet i en periode, hvor der blev lagt stor vægt på arkitekturen, når foreningen 'Bedre Byggeskik' leverede tegningerne til murermestrenes byggerier. Men husene er født med en lille grundplan, der sjældent matcher moderne familiers pladsbehov, og derfor er mange af husene knopskudt med mere eller mindre vellykkede tilbygninger. Denne murermestervilla fik samtidig med tilbygningen i 70'erne udskiftet sit originale røde tegltag med et eternittag – noget som den nye energirenovering af taget kunne råde bod på.

Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi kunne skabe en overgang fra førstesalen på det oprindelige hus til tilbygningens nye gavlværelse. Løsningen blev den visuelt meget skarpe og moderne glaskvist, der kobler det gamle med det nye

– Murermestervillaen har sin egen helt særlige sjæl, som det jo er kunsten at holde fast i, når man bygger om og til. Vi har givet den fuld gas på isoleringen af det nye tag i klassiske røde tegl, men uden at stjæle af førstesalens indvendige plads, der i forvejen er begrænset af skråvæggene. Den billigste måde at skabe plads til isoleringen ville have været at udvide tagkonstruktionen med et stor 'hat' i træ. Men ved i stedet at lave de tre ekstra murskifter i røde sten har vi videreført husets originale udtryk og undgået en grim ”hat”. Kigger man på huset i dag, ligner det noget, der ligeså godt kunne have været opført i 1926 og er et godt eksempel på, at man altså godt kan energirenovere de her klassiske villaer og stadig holde fast i detaljerne, fortæller arkitekt Morten Dalsgaard.

Arkitekten bag projektet, Morten Dalsgaard fra m4 arkitekter, udtænkte løsningen med en kvist i glas, der kunne skabe den arkitektonisk interessante overgang mellem husene og som samtidigt giver en unik rumoplevelse med masser af dagslys og udsigt til haven og byens tage.

Hvad angår tilbygningen, blev det derimod netop de moderne kontraster, der skulle spilles på. Dels for at løse de praktiske problemer med at forbinde førstesalen på de to husdele, men også for at give villaen den visuelle wauw-faktor, det manglede.

– Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi kunne skabe en overgang fra førstesalen på det oprindelige hus til tilbygningens nye gavlværelse. Løsningen blev den visuelt meget skarpe og moderne glaskvist, der kobler det gamle med det nye. Den løser det helt praktiske problem i forhold til adgang, men samtidigt giver den dagslys til værelserne på begge sider og en lækker udsigt til haven. På den måde blev udfordringerne med skråvægge og forskellige gulvniveauer faktisk en fordel, og de er med til at skabe en fornemmelse af, at man bevæger sig fra noget gammelt over i noget nyt, siger arkitekten.

Den rummelige glaskvist udgør nu en oplevelse i sig selv – et pusterum med kig til himmel og have, som familien nyder, når de opholder sig ovenpå. Udefra er linjerne også blevet trukket skarpere op på tilbygningen, der har fået skiffertag, nye vinduer og en mørkpudset facade, der ikke længere halvhjertet prøver at ligne den ældre mester i røde mursten.

– I min verden får murermestervillaen meget mere lov til at være den bedste version af sig selv, når tilbygningen står og leger med kontrasterne ved siden af, slutter arkitekt Morten Dalsgaard.

Og er det ikke det, det handler om i alle gode forhold?

Nyt og gammelt mødes i glasovergangen mellem de to husdele. Her et kig til soveværelset og den rummelige kvist, der giver masser af dagslys og kig til haven og himmelen.

Kig fra fordelingsgangen på den oprindelige førstesal og ud til den nye glaskvist og legeværelset i tilbygningens tidligere loftsrum. Den rummelige kvist i glas fungerer både som adgang til værelset og giver masser af dagslys til hele etagen.

Familien ønskede sig også et nyt badeværelse på førstesalen af det oprindelige hus. Her er kommet en ny kvist til, der tager højde for denne husdels oprindelige arkitektur, og murermestervillaens originale byggestil er videreført med småsprossede vinduer.

Murermestervillaen

Røde mursten, sprossede vinduer og forstadsidyl. Murermestervillaen er et gedigent stykke middelklassearkitektur, der har været i vælten, lige siden huset opstod i begyndelsen af 1900-tallet.

Murermestervillaen opstod som en modreaktion på 1800-tallets arkitektoniske stilforvirring med græske søjler og krummelurer på velhaver-villaerne, bygget til det bedre borgerskab. Arkitektforeningen Bedre Byggeskik arbejdede i stedet på at udbrede en mere enkelt konstrueret og velproportioneret familiebolig, som hurtigt fangede an blandt den voksende middelklasse.

Husene er udført i solide, danske materialer og generelt god byggeskik, der sikrer langtidsholdbare, sunde huse. Til gengæld skal du passe på med ærgerlige ombygninger, der tager charmen fra villaen og dens oprindelige gode tanker. Ligesom at du skal holde stilen, når du energirenoverer. Skift til vinduer i samme placering, proportioner og størrelser. Klæder du huset på med udvendig isolering og pudset facade, skal du gøre op med dig selv, at du så ikke længere har en klassisk murermestervilla. I mange tilfælde er hulmursisolering også en mulighed.

De to husdele fremhæver hinandens kvaliteter.

Efter ombygningen er villaen vokset fra 140 til 167 kvm og efterisoleringen har sænket familiens varmeudgifter og givet et bedre indeklima med mindre træk.

Kvisten ved tilbygningen er bygget som en kube i glas, der både har løst det praktiske problem med at skabe adgang til det nye værelse i tilbygningens gavl, men som samtidigt leger med kontrasten mellem det gamle og det nye.

Taget på den oprindelige murermestervilla er blevet energirenoveret med alt, hvad den kan trække af isolering. I stedet for at udbygge taget med konstruktion af træ, som en uklædelig hat, har man i stedet lavet tre ekstra murskifter i røde sten, der viderefører husets originale byggetraditioner.

Kig til haven og masser af dagslys i den rummelige glaskvist. Tilbygningen er desuden blevet opdateret med nyt skiffertag, der står skarpt mod den røde murermestervilla, som til gengæld har fået det røde tegltag igen, den oprindeligt blev født med.

Tilbygningens nye pudsede facade og enkle sorte vinduer understreger kontrasten mellem den moderne nyere del og så den originale villas klassiske detaljer.

Arkitektens råd til murermestervillaen

– Kig på den hustype, du bor i, og undersøg kendetegnene for netop den arkitektur, inden du skifter vinduer eller laver andre løsninger, der slet ikke hører hjemme her. Det er både bedre og billigere at gøre det rigtigt første gang.

– Byg om for din egen skyld. Folk spørger ofte, om det kan betale sig? Mit svar er, at det ved jeg ikke – men synes I, det ville være fedt at bo i det? En ting er kvadratmeterpriser i området, og det er da også en god ide at se på sit hus med ejendomsmæglerens briller. Men omvendt kan du skabe noget unikt, der giver dig selv en stor værdi, og som måske også kan gøre det for andre.

– Tag underbukserne på først, som jeg plejer at sige. Forstået på den måde, at du skal bruge tid på at undersøge et byggeprojekt til bunds og til at planlægge det ordentligt. Det gør man altså bedst med en arkitekt, der kan se begrænsningerne – men frem for alt også alle de positive muligheder.