7 løsninger der giver plads til det hele

I dette hjem, der er renoveret af arkitekt Julie Trier, er der fyldt med kreative løsninger. Ikke mindst i herskabslejlighedens kontor, der er indrettet med en smuk snedkerbygget reol med indbygget gæsteseng. Sengen kan klappes ned, når der er overnattende gæster og op igen, når de er gået. På den måde behøver familien ikke afsætte et helt ekstra værelse bare til gæsteværelse. Sengens ben består af massive rå træklodser, der, når sengen er klappet op, kan bruges som bogstøtter i reolen.

Et mørkt og trist tørreloft er med hjælp fra arkitekt Torben Baltsen forvandlet til en lys og venlig familiebolig i to etager. I entréen fører en trappe op til den nye etage. Trappen er designet, så den både er luftig og har masser af opbevaringsplads.  Den øverste del har åbne trin, der giver et skønt lysindfald i entréen, mens den nederste del har dybe skuffer til sko, vanter, halstørklæder og alt det andet, der fylder og roder i en entré. For at skabe æstetisk sammenhæng er der brugt den samme træsort - douglas gran til gulve, skuffer og trapper. 

Orden på badeværelset? Udnyt de skrå vægge til opbevaring, ligesom arkitekt Joachim Bergh har gjort i denne 50'er-villa. Villaen har været igennem en gennemgående renovering, hvor badeværelset er opdateret med ny sanitet, fliser, overflader og indbygget inventar i toilethøjde. Husets 50'er-stils DNA er bevaret, hvilket kan ses i, at der er valgt få og enkle materialer. Skufferne i egetræ tilføjer varme i det ellers kølige badeværelse, og er i tråd med husets overordnede interiørdesign.

Kombiner to møbler i ét. Fx daybed og opbevaringsplads som her i arkitekt Rasmus Baks eget sommerhus. Løfter han sædet, kommer et stort rum til syne, hvor der kan gemmes ting, uden at man kan se det. Han har selv lavet møblet i mdf-plader, der efterfølgende er spartlet op, så det ligner beton og dermed matcher væggen. De lækre specialsyede hynder i læder gør møblet mere eksklusivt, så man i højere grad tror på, at det faktisk er beton. Og deres varme farve er en god kontrast til ”betonets” kølige og rå udtryk.

I arkitekt Stig Christensens eget hjem er spildplads et ukendt ord. Her har de fleste rum nemlig specialbyggede opbevaringsmøbler. På den måde kan familien på seks plus en hund nemlig bo i en lejlighed på 150 m². Modulerne er bygget i mdf og efterfølgende sprøjtelakeret hvide, så de har fået en fin glat overflade og har samme udtryk i hele lejligheden. I forældresoveværelset er sengen bygget med skuffer under. For enden er en stor skabsvæg med skabe i forskellige mål, så de passer præcis til alt fra lange kjoler til korte t-shirts. På den måde er al plads udnyttet. Skabsvæggen fortsætter i en reol i sengegavlen. 

Lad din bogreol fungere som en funktionel og æstetisk skillevæg som her i huset, der er ombygget af arkitekt Allan Lorenzen. Vælg en reol uden bagvæg for at opnå et mere let og luftigt udtryk. At reolen er transparent, gør desuden overgangen mellem rummene mere sammenhængende. Reolen er ligesom skrivebordet og skabene under bordpladen i egetræ, der giver varme og stoflighed til de hvide vægge og grå betongulv.

En trappe stjæler en del kvadratmeter fra et hus, og de åbne trappetyper ender ofte som et pulterkammer med en masse rod. Men sådan behøver det ikke at være. I dette hus har arkitekt Nanna Bering ombygget entréen og skabt ekstra opbevaringsplads under trappen ved at lukke den og sætte skabslåger op. Løsningen betyder at familien nu kan gemme overtøj, tasker og sko væk bag de store klik-låger, så entréen altid er overskuelig og fremkommelig.  

Pladsen under taget eller et indhak i væggen giver mulighed for skæve og anderledes rum. De opstår tit i gamle villaer og lejligheder og giver dit hjem personlighed. Samtidig er det en god måde at udnytte alle hjørner og kanter til opbevaring. Brug de små hylder og nicher til bøger som her i det gamle hus i Farum, der er restaureret af arkitekt Tom Mose Petersen.