Arkitekter: Sådan bygger du med genbrug

De fleste har prøvet at købe en brugt bluse eller stol til hjemmet, men faktisk kan du også finde brugte byggematerialer til din bolig, når du bygger om, til eller helt nyt.

Og den tankegang er der mildt sagt brug for i byggeriet. Nybyggeri og renovering af boliger er skyld i godt 20% af Danmarks samlede CO2-udledning, mens 35% af landets affald kommer fra byggeriet.

– Når vi bygger, har vi et ansvar for at reducere klimabelastningen, men der er andre fordele ved at genbruge byggematerialer. Faktisk synes jeg, det er synd ikke at gå i detaljer med materialerne, for den skønhed, patinering og kvalitet, du kan få ved at bruge genbrugsmaterialer, er en gave til dit hus, siger arkitekt Jan Smidt Andreasen fra A1 Tegnestue.

Jan Smidt Andreasen arbejder lige nu på et enfamiliehus, som er nybygget, men hvor han sammen med bygherren i stedet for at bruge nye mursten til facaden har valgt at genbruge mursten fra et nedrevet hus.

– Det har vi valgt for at få den stoflighed og patinering, som mursten, som måske er 50 år gamle, har i forhold til nye, glatte mursten. Det giver noget mere råt og er med til at give huset sit udtryk, fortæller han.

Også når du bygger om eller renoverer, råder Jan Smidt Andreasen dig til at kigge på, hvad der er værd at bevare og genbruge. 

– Kig på boligens elementer både indvendig og udvendig. Fejler de noget? Hvis svaret er nej, så behold dem. Mange gange er materialerne i ældre huse af god kvalitet. Fx lavede man især i 60’erne og 70’erne meget indbygget inventar, som er et væsentligt kendetegn ved den tids indretning og arkitektur. Har skabene fået lidt hakker, så skal de måske bare slibes ned og have noget behandling og nye greb eller hængsler, råder han.

Et af hans egne nylige renoveringsprojekter er af en villa tegnet af arkitekt Jørgen Stærmose og opført i 1961. Dette projekt bød netop på flere bevaringsværdige detaljer og materialer. Et indbygget skab i entréen og i et af værelserne var udført i kvalitetstræ og af en arkitektonisk kvalitet, som var med til at definere villaens tid og ånd. Begge elementer blev bevaret og nænsomt renoveret.

Hvis du er på udkig efter genbrugsmaterialer eller elementer så som døre, skabe, håndtag eller greb, er et godt tip at prøve at finde noget fra samme årstal eller epoke, som din bolig er fra, råder Jan Smidt Andreasen og tilføjer, at det ikke altid er så ligetil. 

– Materialerne skal passe til boligens type, og der kan det være en god idé at få hjælp fra en arkitekt eller rådgiver. Det er nemlig ikke sikkert, at tingene passer til huset, bare fordi det er gammelt, fra den rigtige periode og måske smukt, siger han. 

Ifølge arkitekt Stig Ørum Christensen fra Novaform Arkitekterne kan du også tænke i genbrug ved at kigge efter "rå" byggematerialer. For eksempel træ. 

– Træ er godt at genbruge. For er der råd i, kan man altid skære det fra, og så er det smuk hvis træet bliver synligt fx i bindingsværk, tagværk eller gulvbjælker. 

– Men beton er lidt sværere. Beton kan knuses og bruges til veje eller terrændæk. Men skal man bruge det til et hus, skal man være sikker på, at det kan bære. Her kunne jeg godt forestille mig en række ingeniører være lidt nervøse, siger Stig Ørum Christensen.

Det lykkedes dog for 20 år siden Stig Ørum Christensen at bygge et hus af knust tegl. Huset var til ham selv og bestod af gamle knuste mursten, tagteglsten, fliser og lign. fra genbrugscentralens container, som han fik granuleret og sat sammen på ny til byggesten med ca. 3 % cement.

I 2016 måtte 1000 ældre parcelhuse og bungalower lade livet alene til fordel for nye typehuse, siger tal fra en rundspørge af Videncentret Bolius hos typehusfirmaerne selv.

Men selvom mange huse hvert år bliver revet ned, er det ikke bare lige til at finde brugte byggematerialer.

– Det kræver enorm god tid at indsamle genbrugsmaterialer til sin bolig – måske 10 år, hvis man skal have rigtig mange. Og de fleste er jo ret utålmodige og vil helst bare trykke på en knap, og så har de et helt nyt hus, siger Stig Ørum Christensen.

 Han opfordrer derfor til, at du vender din tankegang 180 grader, når du leder efter vinduer, brædder og døre.

– Genbrugsmaterialer kan man jo ikke få i lige de mål, man vil have. Det er selvfølgelig noget af charmen, men det betyder også, at man skal designe et hus ud fra materialerne frem for at vælge materialer ud fra det design, man ønsker. Det vil altså blive meget materialebestemt, siger Stig Ørum Christensen.

Når Jan Smidt Andreasen som arkitekt rådgiver boligejere under en ombygning eller i forbindelse med en ny tilbygning, ser han altid på, hvilke elementer og materialer, der allerede er i boligen, og vurderer, hvilke der stadig kan bruges, og hvor der er brug for nye ting. De brugte materialer kan nemlig sagtens komme fra boligen selv.

– Fx tog vi i forbindelse med et byggeri af et byhus i Kolding fliser fra et badeværelse og genbrugte dem på gæstetoilettet på en væg bag håndvasken. Fliserne var ikke de oprindelige, men fra 60’erne-70’erne, og de passede bare godt til huset. Det var en sjov måde at få noget af husets historie med ind det nye hus, fortæller han.

Fliser fra både gulve og vægge kan få et nyt liv i andre rum og i nye funktioner, når du bygger om, og det samme kan mursten og hele elementer som fx vinduer og døre. Frem for at se det som en gimmick eller som en sur pligt at genanvende materialerne i dit eget hus, synes Jan Smidt Andreasen, at vi skal vende perspektivet om.

– Vær i stedet glad for, at du kan renovere og bevare frem for at være nødt til at smide ting ud. Det siger jeg både med klimaaftrykket for øje, men også fordi jeg gerne vil slå et slag for at renovere og bevare ting af værdi frem for at tænke i vedligeholdelsesfri løsninger. Der er ikke noget, der er 100 procent vedligeholdelsesfrit, så tænk hellere på, at det skal være vedligeholdelses-nemt, og vær så hellere glad for, at du kan give tingene olie og slibe frem for at ende i en situation, hvor du er nødt til at udskifte dem helt. 

Noget, der ifølge Jan Smidt Andreasen især kan være værd at vedligeholde frem for at udskifte med nyt og moderne, er gamle vinduer udført i kernetræ, som er af en kvalitet, der kan holde i op imod 100 år. Mursten er et andet element, som det giver god mening at genanvende, da det kræver mange ressourcer at brænde stenene i fremstillingsprocessen. Når du bygger om, kan du rense eksisterende mursten fra dit hus og bruge dem nye steder. Indendørs kan du fx bruge dem til en ny væg eller ved en trappe. 

Har du ikke ældre mursten tilovers fra sit eget hus, kan du undersøge, om du kan få nogle andres aflagte mursten. Firmaet Gamle Mursten har specialiseret sig i at gøre brugte mursten anvendelige igen ved at rense dem, så de kan bruges i deres naturlige form. For hver mursten, man genanvender, sparer man ifølge virksomheden 0,5 kg CO2. Genanvendelse af 2000 mursten sparer altså verden for et ton CO2.

Og de genbrugte mursten kan, som Jan Smidt Andreasen har erfaret, være en gave at bruge til nybyggede huse – ikke kun i forhold til klimaet men også i forhold til æstetik. Det synspunkt bakker andre arkitekter op om:

– Det giver mere karakter og stoflighed til et nybygget hus at anvende en afrenset gammel mursten, end hvis de havde været helt nye og dermed uden patina. På den måde får man foræret noget ”historie”, siger arkitekt Jesper Korf fra N+P Arkitektur, der i et nyt og moderne hus, han har tegnet valgte at indtænke brugte mursten.

Det er dog kun mursten fra huse før 1960, der kan genbruges. Siden da har man nemlig brugt cement imellem murstenene, og det kan være svært at fjerne, så de kan bruges enkeltvis igen.

Den store, danske tegnestue Lendager Group har dog fundet på en smart måde at komme uden om det problem på ved at skære murstensfacaden ud i store blokke. Blokkene kan herefter sættes sammen som store byggeklodser, og med et sjovt og anderledes udtryk til følge. Husene, som tegnestuen har brugt teknikken til, står i Ørestaden i København og hedder meget sigende Ressourcerækkerne. 

For de mindre tegnestuer som Jan Smidt Andreasens, Jesper Korfs og Stig Ørum Christensens, er det dog ikke helt så nemt at arbejde med den type nyskabende løsninger, som kræver mange ressourcer, hvis der fx skal knuses materialer til nye dele. Fra samfundets eller byggeriets side skal derfor laves nogle større opsamlingssteder eller muligheder for at få mindre mængder materialer omdannet til en rimelig pris, ligesom forbrugerne også skal efterspørge det. Men det begynder at komme, mener Jan Smidt Andreasen – også til private boliger. 

– Man kan som arkitekt have mange gode intentioner, men bygherren skal også være med på idéen, og nogle gange kan man have lyst til at gå med den hurtige og nemme løsning, hvis man ikke helt kan overskue processen. Det skal vi vænne os til, men der kommer flere og flere ønsker i den retning, og om fem-ti år tror jeg, vi er et helt andet sted. Jeg kan mærke nu, at flere og flere har fokus på, at man ikke skal rive ned for enhver pris. 

Det er dog ikke kun ved at genbruge byggematerialer, at du skal tænke genbrug ind i dit byggeri. Også de nye materialer, du vælger, skal have et liv efter dig. Her skal du derfor tænke over, hvad de er lavet af, behandlet med, hvordan de er sat sammen, og hvordan de kan genanvendes og bortskaffes i fremtiden. Også det kan dog være svært at gennemskue og ofte også en dyrere affære i forhold til at vælge de billigere og mere kortsigtede løsninger.

– Den gode arkitektur er ofte den, der overlever og står i over 200 år, og det er bæredygtigt i sig selv. Hvis vi skal tænke langsigtet, skal vi derfor vælge materialer, som man kan reparere på, hvis de blive slidt eller går i stykker, siger Jan Smidt Andreasen.

Hans råd er, at vi skal tænke i kvalitetsmaterialer, både når vi bygger nyt, renoverer og bygger om, og vi fx helt konkret vælger døre, som kan tages ud og få et nyt liv i et andet hus, når tid er. 

– Og så skal vi også vænne os til at bygge mindre, men godt. Måske behøver vi ikke 200 m2 men kan nøjes med færre og så vælge materialer af god kvalitet – nye og brugte, som giver boligen et helt andet udtryk og en helt anden glæde.

• Videncentret Bolius 
• Tegnestuen Lendager Group