Arkitektens eget sommerhus: Bæredygtig renovering

Sommerhuset blev oprindeligt bygget i 1870 som aftægtsbolig for det nærliggende Meilgaard Gods, og da Marie Fenger Ehlers og hendes mand så det første gang havde det stadig en lille stald i den ene ende af huset og havde i øvrigt stået tomt i fem år. Huset havde, fra det blev bygget, stråtag men havde tilbage i 1970’erne fået et eternittag.

Både inde og ude var det malet med akrylmaling, som skaldede af på ydermurene og var skyld i, at der var skimmelsvamp i væggene. Det oprindelige håndværk og mange af materialerne var derimod i orden og værd at bevare, og for Marie Fenger Ehlers var det en lærerig og inspirerende proces at skrælle huset af lag for lag og blive klogere på både materiale og byggemetoder.  

– Da vi gik i gang med det gamle bindingsværk her, kunne vi flere steder se, at der var udtapninger, og det betyder, at det har været brugt som bindingsværk før og er blevet genbrugt i det her hus. Jeg synes, der er mange ting, vi kan lære af den måde, de byggede på dengang. Ikke nødvendigvis for at det skal være noget romantisk med at gå tilbage i tiden, men simpelthen fordi de byggede rigtigt i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag med begrænsede ressourcer. 
 

Også når vi skal bygge nyt, er vi nødt til at bruge mange flere biogene materialer, altså materialer som halm, ler, træ og tang, der kan hentes i naturen, mener Marie Fenger. Hvis husene så oveni købet bliver bygget så enkelt og samtidig smart som det gamle landhus, er der også mulighed for, at materialerne får en meget lang levetid.

Under renoveringen kunne de f.eks. tage tavlerne imellem bindingsværket ud og pudse dem op igen med hjælp fra deres lokale murer, Jan Nielsen, som har ydet massiv hjælp hele vejen i projektet. På den måde er huset nærmest bygget som et samlesæt, der er nemt at skille ad og vedligeholde del for del, og det bringer os frem til en af arkitektens kæpheste, når vi taler om bæredygtighed.

– Lige nu har folk har så travlt med, at ting skal være vedligeholdelsesfrie, og der er nogen, der f.eks. fravælger træ på den konto. Der er intet her, der er vedligeholdelsesfrit, og vi nyder det, siger Marie Fenger, som nærmest får energi af at gå og passe og pleje sit lille hus.  

Vi skulle hellere vende bøtten og spørge, hvorfor alt skal være vedligeholdelsesfrit, mener hun og peger på et af sommerhusets vinduer.

– Det her vindue er 150 år gammelt. Et aluminiumsvindue kan måske holde i 20-30 år, og det patinerer forfærdeligt. Så det med at tage sig kærligt af tingene, hænger rigtig godt sammen med bæredygtighed, synes jeg.

Under renoveringen har Marie Fenger Ehlers genbrugt alt, hvad der kunne genbruges, og så vidt muligt købt brugte materialer, der hvor de oprindelige ikke kunne bruges. Husets oprindelige trægulve kunne desværre ikke genbruges som gulv, da de havde ligget direkte på jorden og var i dårlig stand. De var dog ikke mere medtaget end, at de delvist kunne bruges til hylder og andet inventar. Af nogle af naboerne, som fulgte interesseret med i renoveringen, fik de anbefalet en tømrer, som kunne hjælpe dem med at skære og slibe træet til, så ham kørte de ud til.  
 
– Han bor ikke så langt herfra og er 90 år gammel, sådan en lille væver mand med lædercowboyhat. Han tog bare de der bjælker op og kørte dem igennem høvlen, og det var virkelig imponerende, fortæller hun.

De istandsatte brædder har de blandt andet brugt til åbne hylder i køkkenet. Selve køkkenet har de bygget af gammelt og nyt spærtræ, og samlet set har køkkenet kostet 4000 kr. Faktisk blev det undervejs i renoveringen et mål at løse alt så simpelt og så billigt som muligt, fortæller Marie Fenger Ehlers: 

– Det skete bare undervejs, og i køkkenet handler det også om at få den der råhed fra landhuset i en moderne fortolkning. Når man går rundt i Den Gamle By, kan man se, hvordan de dengang byggede køkkener op af en bordplade i træ og nogle hylder nedenunder i træ, og det har vi søgt inspiration i til, hvordan vi kunne gentænke det i et moderne byggeri.

I hendes nyrenoverede sommerhus er de lige linjer erstattet af organiske møder imellem vægge og lofter, og der hvor de gamle dørkarme er blevet for korte til dørene på grund af en højere loftshøjde efter renoveringen, og er der sat stykker af træ fra det gamle gulv ind i mellemrummet. Der er heller ikke pyntet på noget med forsatsvægge eller lignende. Materialerne får lov at stå frem i deres rå og ærlige form. Det har Marie Fenger Ehlers valgt med en ambition om at bevare husets oprindelige og lidt rå stemning.

– Det har været virkelig sjovt for mig som arkitekt at have været så meget nede i praksis. Jeg har jo slet ikke tegnet på noget i huset. Alt er opstået undervejs, og jeg har taget alle beslutninger på stedet, efterhånden som vi har afdækket de forskellige lag i huset og spurgt: hvad gør vi her?