Projekt
Familien med deres store teenager døtre syntes, at den flotte patriciervilla begyndte at blive trang og ønskede derfor en tilbygning med god plads til de halvvoksne piger. Den oprindelige arkitektur og rene huskrop kunne ikke bare udvides i samme stil, så løsningen blev en tilbygning med sit eget, og mere nutidige formsprog. Den er bundet sammen med hovedhuset med en glasbygning, som samtidig giver en mere rummelig fordelingsentré og skaber en hyggelig krog på den nye træterrasse.
Værelserne blev ekstra rummelige af, at der er loft til kip og indbygget hems. Derved frigøre ekstra plads til hygge- og arbejdskrog. Begge værelserne har ovenlysvinduer og egen udgang til terrassen.
Patriciervillaens facader blev pudset op og malet hvide, og den sorte sokkel og hoveddør binder huset visuelt sammen med de sorte træfacader på tilbygningen.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Nanna Bering