Projekt
Denne ejendom fra 1938 har gennemgået en omfattende renovering og transformation. Det eksisterende tagrum på 2. sal er blevet ombygget og indrettet med to funktionelle værelser, der nu er godkendt til beboelse. Projektet blev klassificeret i konstruktionsklasse 2, som et krav fra kommunen for at opnå den nødvendige godkendelse. 1. salen er ligeledes blevet ombygget, så værelserne nu fremstår mere regulære og funktionelle. Udvendigt er taget blevet udskiftet med røde vingetegl, som også var det oprindelige tagmateriale på huset. Alle vinduer er blevet udskiftet, og som arkitekt valgte jeg at genskabe vinduernes oprindelige udtryk med kun vertikale opdelinger, baseret på gamle billeder og tegninger af ejendommen. Både 1. og 2. sal er blevet efterisoleret i henhold til gældende krav i BR18.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Jan Smidt Andreasen