Projekt
Eksklusivt udstillingshus
Visionen har været at tegne en gennemtænkt familiebolig, hvor inde og ude smelter sammen, og hvor man føler sig hjemme i det øjeblik, man træder ind over dørtrinnet.
I atriumhuset er rummene arrangeret, så boligdelen, sammen med carporten, danner et lukket gårdrum - et atrium. På den vis får huset helt fra start et privat og karakterfuldt uderum – en sjældenhed i nybyggede huse, hvor hækken typisk lige skal have nogle år til at vokse op.
Materialernes samspil sætter prikken over i’et. Det gælder både inde, hvor de brede plankegulve fra Dinesen, de lækre farvede fliser fra Flisegalleriet, de smukke armaturer og det snedkerbyggede garderobemøbel dominerer samt ude, hvor terrasserne er komponeret af træ, belægninger i kostet beton, grønne bede i cortenstål, spejlbassinerne og ikke mindst de fine murede detaljer i facaderne.
I det hele taget er der tænkt i velovervejede løsninger, som forener alt det praktiske i en velfungerende familiebolig med præcis de arkitektoniske detaljer, der tilsammen giver en gennemtænkt og smuk bolig, som vi selv har lyst til at bo og leve i.
Huset er tegnet som et udstillingshus til byggefirmaet Idealhuse A/S
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Louise Balle Rosbjerg