Må du kopiere din nabos arkitekttegnede hus?

I foråret 2023 fik arkitekt Lars Bo Poulsen fra N+P Arkitektur en mail fra en kunde, han have tegnet et sommerhus til et par år forinden, og kunden var mildest talt fortørnet – og med god grund. Sommerhusejeren havde været ude at gå en tur i nabolaget og var på en af vejene stødt på et hus, som næsten 1:1 var en kopi af det hus, som han havde lagt tid og penge i at få opført til sig selv og sin familie. Han havde vedhæftet billeder af huset i mailen, og ligheden var ikke til at tage fejl af. 

– Det viste sig, at hus nummer to var blevet bygget af et par, som tidligere havde været på besøg hos min kunde. De havde banket på og spurgt, om de måtte komme ind og kigge, og så havde han stolt vist dem rundt og fortalt om projektet, fortæller Lars Bo Poulsen og tilføjer på godt jysk, at den slags grundlæggende bare er træls.

Det er hans kunde enig i: 

– Først og fremmest var vi ærgerlige og frustrerede, for dels har vi haft et godt forløb med arkitekten, som er blevet til et konkret, unikt hus til os, men vi har også selv været projektledere på det og har været meget involveret i hele udførelsen. Derfor er det hus virkelig vores udtryk, og så er det superærgerligt at erfare, at der er nogen, der bare har kopieret det, fortæller Ole Munk Nielsen. 

Da han viste sit hus frem til parret, som var kommet forbi, imens byggeriet stod på, var der intet i samtalen, der antydede, at de havde til hensigt at bygge en kopi af huset til dem selv. Han havde blot følt det naturligt at vise dem lidt rundt, da de udtrykte stor begejstring for projektet.

Hele otte gange siden 2008 har Lars Bo Poulsen og hans tegnestue oplevet, at deres huse er blevet kopieret, og han forstår sin kundes frustration. Som den krænkede part i kopisager har Lars Bo Poulsen også mærket ærgelsen på egen krop, men samtidig er der et paradoks ved denne type sager, nævner han:

– Set med vores briller som arkitekter er det også en form for ros, men det er altså en meget mærkværdig form for ros, at der er nogen, der ønsker at kopiere vores tanker og ideer. Vi kan ikke rigtig bruge det til noget. 

De fleste er måske bekendt med, at der findes lovgivning om ophavsret for kunstværker så som romaner, malerier og musik, men hvordan er det lige med huse? I nogle af de kopisager, som arkitekt Lars Bo Poulsen har været ramt af, har manglende indsigt i regler og lovgivning spillet en rolle, så der er behov for oplysning, mener han. Ligesom der er ophavsret for kunstværker, så gælder de samme regler for arkitekttegnede huse. Advokat hos Danske Arkitektvirksomheder, Sait Ciftci, forklarer, hvornår reglerne gør sig gældende:

– Udgangspunktet for at et værk – litterært eller på anden måde kunstnerisk fremstillet – kan blive beskyttet af ophavsretten er, at det skal have værkshøjde. Det vil sige, at man selvstændigt skaber noget unikt, som ikke allerede er til stede på markedet. 

Det kan lyde ophøjet og fint, men reglerne om ophavsret gælder ikke kun for det ophøjede, slår advokaten fast, men for alle værker, som besidder en vis originalitet, herunder også byggede værker og altså huse. Er der originalitet til stede, er værket beskyttet af ophavsretsloven uden videre, og det sker for at beskytte skaberens rettigheder til værket. Altså er det ulovligt at kopiere et arkitekttegnet hus. 

Men hvad nu, hvis du er inspireret af en stil eller har set et arkitekttegnet hus, som du kunne drømme om at få bygget i en lidt anderledes fortolkning – er det ikke i orden, spørger vi advokaten. Hvis du er i tvivl, så vend tilbage til idéen om det unikke, råder han og illustrerer princippet med udgangspunkt i en brugsgenstand: Arne Jacobsens AJ-lampe.

– Arne Jacobsen designede en lampe, men det gav ham selvfølgelig ikke eneret til at producere ”en lampe”, for så ville der kun være én, der kunne producere lamper for evig og altid. Ophavsretten gælder ikke for en generel ting, en stilart eller en geometrisk form, men for det unikke værk. Fordi du er den første, der designer et parcelhus, så har du ikke eneret til at bygge parcelhuse fremover. Huset skal have nogle særlige karakteristika for at være ophavsretsmæssigt beskyttet, forklarer Sait Ciftci.

Det bedste råd til dig, som er bygherre på dit eget boligprojekt, er at alliere dig med en arkitekt, som du har tillid til, og som kan hjælpe med at sikre, at det, du får bygget, har sin egen originalitet. Skulle du alligevel havne i en situation, hvor du har fået bygget med lidt for kraftig inspiration fra naboens arkitekttegnede hus eller i en situation, hvor andre har kopieret dit hus, kan konsekvensen blive bødestraf og typisk også erstatning til den krænkede arkitekt. 

Men hvordan vurderer man i sidste ende, om der er tale om kopiering – eller om plagiat, som det hedder inden for juraen? Her bør man få en vurdering fra sagkyndige som f.eks. DesignNævnet eller i sidste instans fra domstolene. I mange tilfælde er det åbenlyst, når der er tale om plagiat, men i andre tilfælde kan vurderingen være overordentlig vanskelig, siger advokat Sait Ciftci. 

– Det, som sagkyndige gør, er at lave en lighedsbedømmelse, hvor man sidestiller de to værker og vurderer, om de rummer den samme æstetiske oplevelse på trods af eventuelle forskelle. Hvis man kigger på to forskellige værker og får en klar følelse af, at det er den samme æstetiske oplevelse, så vil man som udgangspunkt vurdere det som plagiat. 

Vurderingen af om der er tale om plagiat, er altså ikke et spørgsmål om at måle huset op, og se om alle forhold passer, men om helhedsoplevelsen af huset. Bearbejdning af eksisterende tegningsmateriale er også ulovligt, da dette materiale ligesom værket også er beskyttet af ophavsretten, tilføjer advokat Sait Ciftci. Det vil sige, at hvis du som bygherre har adgang til tegninger fra en arkitekt, som du ikke har en aftale med, så må du ikke rykke på nogle streger og så bygge i den overbevisning, at du bygger ”noget andet”. Det vil stadig være en krænkelse af arkitektens ophavsret. Arkitekten har eneretten til at reproducere sit værk.

Arkitekt Lars Bo Poulsen og hans kollegaer i N+P Arkitektur har igennem tiden både oplevet sager, hvor nogle har ændret lidt på deres tegninger og sat et andet navn på dem, og sager hvor der ikke har været tale om en 100 procent kopiering af hele husets udtryk, men om at f.eks. en markant og karakteristisk facade er blevet kopieret. Og så var der selvfølgelig sagen, hvor de arkitekturinteresserede naboer bankede på hos hans bygherre og fik en inspirerende rundvisning.

– Det allermest tossede ved den sag er, at hvis nu de nu havde spurgt os, hvad vi skulle have for tegningerne og for, at de fik lov til at opføre det hus, så havde vi jo kunnet lave en aftale. Og så var de slet ikke kommet til at betale det, som de endte med at betale i forligspris. 

• Danske Arkitektvirksomheder
• Videncentret Bolius