Projekt

Ny funkis med sjæl som et ældre hus

Huse fra 00'erne og frem
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Selve boligen består af to bygningsvolumener, som krydser hinanden, hvor det ene volume mod vejen er i to fulde plan, hvilket er et krav fra lokalplanen. Denne form skaber samtidig et privat og ugeneret uderum, hvor man undgår indbliksgener fra gaden. Huset er opført i funktionalismen, hvor “form følger funktion” med inspiration fra nogle af de første af lignende byggerier fra 1920’erne og 1930’erne. I projektet har det fra starten været vigtig at skabe et hjem med sjæl og stoflighed, og dette gøres bl.a. i form af materialevalget. I boligen er der med direkte indgang ude fra vejen indrettet tegnestue, som er adskilt fra den øvrige del af huset. Alle vinduer mod syd og vest er med solafskærmende glas for at undgå overtemperatur i rummene om sommeren.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Jan Smidt Andreasen